Kong Arthur

Arthur, er navnet på den legendariske sagnkonge af Britanien der samlede sine riddere omkring et rundt bord og tog på jagt efter Den hellige gral.


Navnet Arthur kommer sandsynligvis af Artorius, et romersk navn. Der kan også være en gammel forbindelse til det keltiske artos viros (bjørne-mand) eller til det irske art (sten).


En historisk Arthur har muligvis levet og måske ledet briternes forsvarskamp mod angelsakserne sidst i 400-tallet. Sagnet om Arthur udvidedes efterhånden med motiver fra eventyr og keltisk mytologi.

Tropadurer blandt briterne, der flygtede til Bretagne i Frankrig, kan have været med til at formidle historien internationalt; dog er der kun spredte vidnesbyrd, før Arthurdigtningen slog igennem som litteratur i 1100-tallet.


I waliseren Geoffrey of Monmouths Historia regum Britanniae (1135) optræder Arthur i en kongerække, der går tilbage til Troja. Hans sejrsgang ender i kampen mod den oprørske nevø, Mordred, og den sårede konge bæres til øen Avalon, hvorefter riget går i opløsning. Af de andre kendte skikkelser fra Arthurverdenen optræder bl.a. dronning Guenevere og troldmanden Merlin allerede her.

Værket oversattes til fransk (Waces Roman de Brut, 1155), hvori det runde bord nævnes for første gang, og til engelsk (Layamons Brut, ca. 1200). Sideløbende udvikledes romaner, hvori Arthurhoffet udgør baggrunden for den enkelte ridders præstationer.

Franskmanden Chrétien de Troyes skrev ca. 1160-90 om bl.a. Lancelots kærlighedsforhold til Guenevere (Le Chevalier de la Charrette) og Percevals søgen efter den hellige gral (Le Conte du Graal). Tristan og Isolde tilknyttes Arthurkredsen i prosaromanen Le Tristan en prose fra ca. 1230.

Senere fulgte Arthurromaner på såvel tysk (fx Wolfram von Eschenbachs Parzifal, ca. 1210) som engelsk (fx Sir Gawain and the Green Knight, ca. 1360), og en rig Arthurdigtning skabtes efterhånden også i Spanien og Italien, i Holland og i Norden. Arthur var en af de såkaldte De Ni Helte.

ængere værker omfattende begge traditionsled optrådte i Frankrig allerede i 1200-t. med højdepunkt i englænderen Thomas Malorys Morte Darthur fra 1460'erne, der tryktes af William Caxton i 1485 og dannede grundlaget for de fleste senere behandlinger af Arthurstoffet, fx Alfred Tennysons The Idylls of the King (1859-88) og T.H. Whites (1906-64) The Once and Future King (1958).

Myten om kong Arthur siger (ligesom den om Holger Danske), at han vil vende tilbage for at redde sit land, hvis det skulle komme i nød igen; i mellemtiden lever skikkelsen videre i en strøm af nyere romaner, adskillige operaer, film, musicals og tegneserier, fx Harold Fosters Prins Valiant.



Se også: Josef fra Arimatæa; Den Hellige Gral

 

Den Hellige Gral

Der er forskellige versioner af sagnet. Den Hellige Gral er blevet skildret som et bæger eller en kalk, et relikvie, der rummede Kristi blod, et sølvfad, en meget stor kedel, en sten fra himlen, en tallerken, en fisk, en due, et sværd, et spyd, en lanse, en hemmelig bog, manna fra himlen, et afhugget hoved, et blændende hvidt lys, et bord og meget, meget andet. Læs mere


Josef fra Arimatæa

Josef fra Arimatæa er beskrevet i alle fire kanoniske evangelier som den mand der fik overdraget Jesu Kristi legeme efter korsfæstelsen. Læs mere


Tempelridderne

I første omgang var deres opgave at forsvare vejene i Palæstina for de nye pilgrimme, der strømmede til Jerusalem fra Europa i kølvandet på det første korstog - i hvert fald officielt! Læs mere