Baphomet

Baphomet er et afgudsbillede, der skal være blevet tilbedt af tempelridderne, en anklage der til dels var medvirkende til ordenens fald.


Ordet ”Baphomet” er efter nogles mening en forvanskning af navnet Mahomet, ligesom den muslimske profet, mere almindeligt kendt som Muhammed. Det kunne også være en sammenføjning af to græske ord, der betyder ”fordybelse i visdom”. Uanset navnets etymologiske afledning påstod man, at tempelridderne tilbad et stort gudebillede af denne Baphomet-figur.

I moderne okkult lære har Baphomet gedehoved og menneskekrop, men med klove i stedet for fødder. Denne beskrivelse virker imidlertid ret moderne og er knyttet til sort magi og sataniske ritualer, noget man i det nittende århundrede retrospektivt tillagde tempelherrerorden.


Tempelridderne og Baphomet

Den 13. oktober 1307 blev tempelriddere pågrebet over hele Frankrig, smidt i fængsel, tortureret og brændt. Vidner blev bestukket for at vidne imod dem og en række temmelig bizarre erklæringer blev fremsat. Under hele dette forløb samlede den franske konge en liste med beskyldninger mod ordenen, idet hans primære anklage lød på kætteri. Men når beviserne først forelå, hvad enten de var tilvejebragt gennem bestikkelse eller tvang, forsvandt mange af vidnerne sporløst.

En af kongens anklager lød, at tempelridderne havde et hoved i deres besiddelse, som de tilbad under visse ceremonier. Vidnerne, der havde forsøgt at infiltrere ordenen, påstod blandt mange historier, at det var et kattehoved, andre en hanekylling, en ged eller en dæmon, der var alt for rædselsfuld til at man kunne beskrive den.

Tempelridderne fra Paris gav forskellige historier én for én: Rainier de Larchant tilstod at der var tale om et hoved. Guillaume d’Arbley sagde, at det var en skægget mands. Hugues de Piraud påstod, at hovedet havde fire ben. Derpå skiftede Guillaume forklaring og sagde at det var en smuk kvindes hoved. Afgudsbilledet havde ét ansigt, så to og så tre. Det havde snart skæg, var snart skaldet, snart af sølv og snart af træ. Det var Johannes Døberen, Skt. Ursula, Hugues de Payens eller en ubesmittet jomfru. Hovedet var enten stort eller lille, havde glat hud eller brandbylder. Det var Veronicas slør eller et maleri -  det var alt, hvad man kunne forestille sig! Der var dog én gennemgående faktor, nemlig ridderne samstemmende kaldte det mystiske hoved for “Baphomet”.


Atbash og Baphomet

Brugen af Atbash-koden på ordet ”Baphomet afslører ordet ”Sophia”, ganske vist skrevet på hebraisk. Selvom der er 8 bogstaver i Baphomet, består løsningen til koden kun af 5 bogstaver. Dette er fordi vokalerne ikke skrives på den formelle hebraiske stavemåde. Baphomet bliver således til BPVMTh. Ved at anvende Atbash-koden, byttes som tidligere nævnt det første bogstav ud til det sidste osv. På denne måde bliver BPVMTh til ShVPYA, som udtales Sofya. Sofya er et gammelt ord for visdom, som på oldgræsk staves SOFIA. Denne skjulte mening blev først afsløret af dødehavsrulle-eksperten, dr. Hugh Schonfeld, forfatter til ”The Passover Plot”. Schonfeld har med stort held benyttet Atbash-koden på mange vanskeligt forståelige passager i dødehavsrullerne. Han besluttede at benytte koden på ordet ”Baphomet”, da han blev overbevist om, at tempelridderne måtte have haft kendskab til koden gennem deres kontakt med Palæstina. Det ord, der afsløres ”Sophia” oversættes som ”visdom”. Der er imidlertid endnu en finurlighed ved denne historie. Ordet ”Sophia” kan også benyttes i forbindelse med Modergudinden eller Det Hellige Kvindelige og derved afsløre den forførende tanke, at tempelridderne faktisk hemmeligt og i kode tilbad gudinden.


Se også: Atbash-koden; Tempelridderne 



 

Tempelridderne

I første omgang var deres opgave at forsvare vejene i Palæstina for de nye pilgrimme, der strømmede til Jerusalem fra Europa i kølvandet på det første korstog - i hvert fald officielt! Læs mere


Sangréal Ordenens oprindelse

Det siges, at en ridder på flugt søgte ly for natten i byen, Viborg. Han var syg og blev i den lille kirkeby, da han var for svag til at drage videre. Læs mere